40
DOKTOR MOREAUS Ø.
Lidt efter syntes den hvidhaarede Mand at erindre, at jeg var til Stede, og kom hen til mig. "De ser ud," sagde han, "som om De ingen Frokost havde faaet."
Hans smaa Øjne laa straalende sorte inde under de svære Øjenbryn. "Jeg maa bede Dem om Undskyldning derfor. Nu da De er vor Gæst, maa vi gøre det bekvemt for Dem — skønt De er en ubuden Gæst, ved De nok."
Han saa mig skarpt ind i Ansigtet. "Montgomery siger, at De er en Mand med en god Opdragelse, Herr Prendick — han siger, at De har videnskabelige Kundskaber. Tør jeg spørge, hvorvidt det er Tilfældet?"
Jeg svarede ham, at jeg havde tilbragt nogle Aar ved det kongelige Videnskabernes Kollegium og havde anstillet nogle biologiske Undersøgelser under Huxleys Vejledning. Han løftede Øjenbrynene en Ubetydelighed ved at høre dette.
"Det forandrer Sagen en Smule, Herr Prendick," sagde han med lidt mere Agtelse i sit Væsen. "Vi er tilfældigvis Biologer her, og denne Ø er en Slags biologisk Station — saa at sige." Hans Øjne hvilede paa de hvidklædte Mænd, der havde travlt med at hale Pumaen paa Ruller op
