38
DOKTOR MOREAUS Ø.
andre Væsener af et meget grotesk Udseende smutte ind i Buskene oppe paa Skrænten, men jeg saa ikke noget til dem, da vi kom nærmere. Den ventende Mand var af Middelhøjde og havde et sort Ansigt, som lignede en Negers. Han havde en stor Mund, næsten uden Læber, ualmindeligt lange Arme, lange, tynde Fødder og Hjulben, og stod med sit grove Ansigt fremstrakt og gloede paa os. Han var klædt ligesom Montgomery og hans hvidhaarede Kammerat, i Jakke og Benklæder af blaat Sars.
Da vi kom endnu nærmere, begyndte denne Mand at løbe hid og did paa Strandbredden med de mest groteske Bevægelser. Ved et Kommandoord af Montgomery sprang de fire Mænd i Baaden op med mærkværdigt kejtede Bevægelser og strøg Sejlene. Montgomery styrede os rundt og ind i en lille, smal Havn, der var udgravet i Strandbredden. Manden paa Bredden skyndte sig henimod os. Denne Havn, som jeg kalder den, var i Virkeligheden ikke stort andet end en Grøft, der nu ved Flodtid netop var lang nok til at rumme Baaden.
Jeg hørte Boven skure mod Sandet, stagede Jollen klar af den store Baads Ror med min Pøs, kastede Fangelinen los og sprang i Land. De tre indhyllede Mænd kravlede med yderst klodsede
