Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/46

Denne side er blevet korrekturlæst

36

DOKTOR MOREAUS Ø.


Fra ham vandrede mine Øjne til hans tre Folk. og et Sælsomt Baadsmandskab var de. Jeg saa kun deres Ansigter, og dog var der i disse Ansigter noget — jeg ved ikke hvad — som jeg følte en sær Modbydelighed ved. Jeg saa stift paa dem, men dette første Indtryk forsvandt ikke, skønt jeg ikke kunde se, hvad der var Grunden til det. De forekom mig at være brune af Hudfarve, men deres Lemmer var løjerligt indviklede i noget tyndt, snavset, hvidt Tøj, helt ud til Fingrene og Fødderne. Aldrig før har jeg set Mænd i den Grad indhyllede, og Kvinder kun i Orienten. De bar ogsaa Turbaner, og frem under disse kiggede deres grimme Fjæs med fremspringende Underkæver og skinnende Øjne. De havde stridt, sort Haar, næsten ligesom Hestehaar, og syntes, medens de sad der i Baaden, i Højde at overgaa hvilkesomhelst Mennesker, jeg tidligere havde set. Den hvidhaarede Mand, der, som jeg vidste, var gode seks Fod høj, var et Hoved lavere end nogen af de tre Andre. Senere opdagede jeg, at Ingen af dem i Virkeligheden var højere end jeg, men deres Kroppe var usædvanligt lange og deres Laar korte og mærkværdigt krogede. Saa meget er vist, at de var en forbavsende hæslig Bande. Over deres Hoveder kig-