29
MANDEN, SOM INTET STED HAVDE AT TY HEN.
er værre end Dyr. Over Bord med Dem — Herr Hold Mund. Hvis de ikke kan have noget at gøre med Dem, maa De drive for Vind og Vejr. Men væk skal De! De og Deres Venner. Jeg vil ikke have mere at gøre med denne hersens fordømte Ø i al Evighed, Amen! Jeg har faaet nok af den."
"Men, Montgomery —" bad jeg.
Han vrængede med Underlæben og gjorde en haabløs Bevægelse med Hovedet henimod den hvidhaarede Mand ved Siden af ham som for at sige, at det ikke stod i hans Magt at hjælpe mig.
"Nu skal De straks blive besørget," sagde Skipperen.
Og saa begyndte der en løjerlig trekantet Ordveksling. Afvekslende rettede jeg mine Bønner til de tre Mænd, først til den hvidhaarede Mand om at lade mig slippe i Land, og derpaa til den drukne Skipper om at beholde mig om Bord. Jeg vendte mig endogsaa bønfaldende til Matroserne. Montgomery sagde ikke et Ord, men rystede kun paa Hovedet. "De skal over Bord, siger jeg," var Skipperens stadige Omkvæd. "Ad Helvede til med Lov og Ret! Her er jeg Konge."
Til sidst, maa jeg tilstaa, svigtede Stemmen mig pludselig midt i en kraftig Trudsel. Jeg gik
