Denne side er blevet korrekturlæst
25
VED SKONNERTENS RÆLING.
stjærneklare Himmel, og jeg hørte Montgomery tale til mig.
"Ja, nu gaar jeg til Køjs," sagde han, "med mindre De har Lyst til at blive staaende her længere."
Jeg svarede, at det havde jeg ikke. Vi gik ned, og ved Døren til min Kahyt ønskede han mig god Nat.
Den Nat havde jeg nogle meget ubehagelige Drømme. Maanen, der var i Aftagende, stod sent op. Dens Lys kastede en spøgelseagtig, svag, hvid Stribe tværs over min Kahyt og dannede en uhyggelig Figur paa Bræddevæggen ved Siden af min Køje. Derefter vaagnede Jagthundene og begyndte at tude og glamme, saa at jeg drømte uroligt og næppe fik sovet førend henad Morgenstunden.
