Tredje Kapitel.
Ved Skonnertens Ræling.
Den Aften efter Solnedgang fik vi Land i Sigte, og Skonnerten lagde bi. Montgomery gav mig at forstaa, at dette var hans Bestemmelsessted. Det var imidlertid for langt borte til, at jeg kunde faa Øje paa Enkeltheder; det forekom mig simpelthen som en lavtliggende, utydelig, mørkeblaa Plet i den ubestemte, blaagraa Sø. En næsten lodret Røgsøjle hævede sig fra Landet op mod Himlen.
Skipperen var ikke paa Dækket, da vi fik det i Sigte. Efter at have givet sin Vrede Luft imod mig var han dinglet nedenunder, hvor han nok havde lagt sig til at sove paa Gulvet i sin egen Kahyt. Imidlertid overtog Styrmanden fuldstændigt Kommandoen om Bord. Det var den magre, tavse Mand, som vi havde set ved Rattet. Han stod øjensynligt ogsaa paa en daarlig Fod med Montgomery og tog ikke mindste Notits hverken af ham eller af mig. Vi spiste til Middag sammen
