229
DYREFOLKENES TILBAGEFALD.
Rester af Menneskelighed hos dem — for Eksempel en momentan Tilbagevenden af Taleævnen, en uventet Behændighed i Brugen af Forpoterne, eller et ynkeligt Forsøg paa at gaa oprejst.
Ogsaa jeg maa være undergaaet en sælsom Forandring. Mine Klæder hang om mig som gule Pjalter, gennem hvis Rifter den vejrbidte Hud viste sig. Mit Haar blev langt og forpjusket. Man har sagt mig, at mine Øjne den Dag i Dag er ejendommeligt skinnende og har et underligt hurtigt og rastløst Blik.
I Begyndelsen tilbragte jeg Dagen paa den sydlige Strand, spejdende efter et Skib — under Forhaabninger og Bønner om at faa et Skib at se. Jeg gjorde Regning paa, at den lille Skonnert "Lykken" vilde vende tilbage, naar Aaret var omme, men den kom aldrig. Fem Gange saa jeg Sejl og tre Gange Røg, men aldrig lagde et Skib bi ved Øen. Jeg havde bestandig et Baal parat, men dette er uden Tvivl bleven forklaret som et vulkansk Udbrud.
Først i September eller Oktober begyndte jeg at tænke paa at bygge en Flaade. Imidlertid var min Arm kommen sig, saa at jeg igen kunde bruge begge Hænder. I Begyndelsen blev jeg helt forskrækket over min egen Hjælpeløshed. Jeg
