226
DOKTOR MOREAUS Ø.
et Sprog, der en Gang har været tydeligt og bestemt, blive udvisket og uklart, miste Form og Indhold og atter blive til meningsløse Lydkomplekser? Og det var forbunden med større og større Vanskelighed for dem at gaa i oprejst Stilling. Skønt de øjensynligt skammede sig over sig selv, greb jeg nu og da en eller anden af dem i at gaa paa Hænder og Fødder, fuldstændigt ude af Stand til igen at antage en menneskelig Holdning. De tog mere kejtet paa de Genstande, som de greb fat paa; at labe i Stedet for at drikke, at gnave i Stedet for at Spise blev Dag for Dag almindeligere. Jeg forstod tydeligere end nogensinde før, hvad Moreau havde sagt om, at "Dyret i dem var haardnakket". De faldt tilbage, og det meget hurtigt.
Nogle af dem — jeg lagde med en vis Forbavselse Mærke til, at alle de, der gik i Spidsen, var Kvinder — begyndte at ringeagte Paabuddet om Velanstændighed — for Størstedelen med fuldt Overlæg. Andre gjorde endogsaa offentlige Attentater paa det anerkendte Monogami. Det var tydeligt, at Lovens Tradition var ved at miste sin Kraft; men jeg vil ikke gaa nærmere ind paa dette ubehagelige Æmne. Min Hunde-Mand gled lidt efter lidt igen tilbage til at være Hund; Dag
