218
DOKTOR MOREAUS Ø.
er. Vi har ingen Herre, ingen Piske. intet Smærtens Hus mere. Det er forbi. Vi elsker Loven, og vi vil holde den; men der er ingen Smærte, ingen Herre, ingen Piske mere i al Evighed." Saaledes taler de. Men jeg ved det bedre. Herre, jeg ved det bedre."
Jeg følte ud i Mørket og klappede Hunde-Manden paa Hovedet. "Det er godt," sagde jeg igen.
"Snart vil du dræbe dem alle," sagde Hunde-Manden.
"Snart," svarede jeg, "vil jeg dræbe dem alle — naar visse Dage er gaaede og visse Ting er hændte. Hver eneste af dem vil blive dræbt med Undtagelse af dem, som du mener bør skaanes."
"Hvem Herren ønsker at dræbe, ham dræber Herren," sagde Hunde-Manden i en vis tilfreds Tone.
"Og for at deres Synder kan forøges." sagde jeg, "saa lad dem leve i deres Daarskab, indtil Tidens Fylde kommer. Lad dem ikke faa at vide, at jeg er Herren."
"Hvad Herren vil, er det Rigtige," svarede Hunde-Manden med sit Hundeblods beredvillige Takt.
"Men een har syndet," sagde jeg. "Ham vil
