201
MONTGOMERYS "BLAA MANDAG".
kastet omkuld. Jeg raabte af alle Kræfter og affyrede et Skud i Luften.
Jeg hørte nogen skrige: "Herren!" Den sorte, kæmpende Klump opløste sig i enkelte Individer, Baalet blussede stærkt op og sank saa sammen. Dyrefolkenes Flok flygtede for mig i pludselig panisk Skræk op ad Strandbredden. I min Ophidselse fyrede jeg efter dem, medens de forsvandt i Buskadset. Saa vendte jeg mig til den mørke Dynge, der laa paa Jorden.
Montgomery laa paa Ryggen med det haarede, graa Dyremenneske ovenpaa sig. Dyret var dødt, men klemte endnu Montgomerys Strube med sine krumme Kløer. Tæt ved laa M'ling med Ansigtet nedad og uden at røre sig; paa Halsen havde han et gabende Saar af et Bid og i Haanden Overdelen af den knuste Kognaksflaske. To andre Skikkelser laa tæt ved Baalet; den ene bevægede sig ikke, men den anden stønnede nu og da, løftede langsomt Hovedet og lod det falde igen.
Jeg greb fat paa det graa Væsen og trak det bort fra Montgomerys Legeme; dets Kløer flængede hans sønderrevne Jakke, mens jeg slæbte det til Side.
Montgomery var helt sort i Ansigtet og aandede næppe. Jeg stænkede Søvand i hans
