200
DOKTOR MOREAUS Ø.
til Side for at bære dem ned til Jollen i Morgen. Jeg kunde kun bevæge mig langsomt, og Tiden gik raskt. Snart begyndte Dagen at gry.
Sangen døde hen og gik over til en Skraalen, begyndte saa igen, men blev pludselig overdøvet af en stærk Tummel. Jeg hørte Stemmer raabe: "Mere, mere!" en Larm som af et Slagsmaal og pludselig et vildt Skrig. Støjen forandrede Karakter i saa høj Grad, at det tiltrak sig min Opmærksomhed. Jeg traadte ud i Gaarden og lyttede. Paa een Gang kom en Lyd, der skar gennem Forvirringen ligesom en Kniv — Knaldet af en Revolver.
Øjeblikkeligt foer jeg gennem mit Værelse hen til den lille Dør. Idet jeg gjorde det, hørte jeg nogle af Pakkasserne bagved mig glide ned med et Brag og en Klirren af Glas paa Skurets Gulv. Men jeg tog ingen Notits deraf. Jeg rev Døren Op og saa ud.
Oppe paa Strandbredden ved Baadehuset brændte et Baal, der opsendte en Sky af Gnister mod det svage Daggry. Rundt om dette kæmpede en Masse sorte Skikkelser, Jeg hørte Montgomery raabe paa mit Navn og gav mig straks til at løbe henimod dette Baal med Revolveren i Haanden. Een Gang saa jeg det røde Glimt af Montgomerys Pistol fare ud tæt ved Jorden. Han maatte altsaa være
