194
DOKTOR MOREAUS Ø.
Væsener fra Arbejdsværelset .... Men hvordan vil det gaa med Dyrefolkene?"
"Det ved jeg ikke. De, der er lavede af Rovdyr, vil formodentlig tidligere eller senere bære sig ad som nogle Fæhoveder. Vi kan jo da ikke slaa dem allesammen ned for Fode. Kan vi vel? Det er formodentlig det, som Deres bløde Hjærte vilde foreslaa? .... Men de forandrer sig nok. De forandrer sig ganske sikkert."
Saaledes snakkede han frem og tilbage uden at komme til nogen Afgørelse, indtil jeg tilsidst tabte Taalmodigheden. "For Fanden!" udbrød han til Svar paa en gnaven Bemærkning fra min Side. "Kan De da ikke indse, at jeg sidder værre i det end De?" Og han rejste sig op og hentede Kognaksflasken. "Drik," sagde han, da han kom tilbage. "Drik, De snusfornuftige. blegnæbbede, hellige Atheist!"
"Nej, jeg gør ikke," svarede jeg og holdt barskt Øje med hans Ansigt i Lampens gule Lys, mens han drak sig i en sluddervorn, ynkelig Tilstand. Jeg husker tydeligt, hvor inderligt led jeg var ved det Hele. Halvdrukken holdt han en Forsvarstale for Dyrefolkene og for M'ling. M'ling var det eneste Væsen, sagde han, som nogensinde virkeligt havde holdt af ham. Og saa fik han pludselig et Indfald.
