190
DOKTOR MOREAUS Ø.
Dyr. "Lever Loven ikke? Dette kommer af at bryde Loven."
Han kiggede paa Liget. "Han sender den dræbende Ild," sagde han med sin dybe Stemme; det var et Citat af Ritualet.
De Andre kom nu ogsaa til og gloede en Stund.
Tilsidst vandrede vi videre og nærmede os Øens vestlige Side. Her stødte vi paa det søndergnavede og lemlæstede Lig af Pumaen, hvis Skulderblad var bleven knust af en Kugle, og omtrent tredive Alen længere borte fandt vi endelig, hvad vi søgte. Han laa med Ansigtet nedad paa en nedtrampet Plads i et Krat af Rør. Den ene Haand var næsten revet løs fra Armen, og hans sølvhvide Haar var tilsølet af Blod. Hans Hoved var bleven knust af Pumaens Lænker. De knækkede Rør under ham bar talrige Blodspor. Hans Revolver kunde vi ikke finde, skønt Montgomery vendte ham om.
Hjulpne af syv Dyremennesker — thi han var
en svær Mand — bar vi ham tilbage til
Indhegningen, idet vi af og til gjorde Holdt for at hvile
os. Mørket var ved at falde paa. To Gange hørte
vi usynlige Skabninger løbe hylende og skrigende
forbi vor lille Skare, og een Gang viste det lille