189
MOREAU FINDES.
hørte vi et Hyl og en Bragen mellem Grenene, og en lille, blegrød Menneskeskabning foer skrigende forbi. Lige i Hælene paa den kom et vildt, blodbesudlet Uhyre styrtende, som næsten var midt iblandt os, førend det kunde standse sin Fart. Det graa Væsen sprang til Side; M'ling foer snærrende løs paa Uhyret, men ramtes af et Slag, som kastede ham bagover; Montgomery skød, men skød fejl, dukkede Hovedet, løftede Armen og vendte sig for at flygte. Jeg fyrede, men uden at standse Uhyret; jeg fyrede igen, lige ind i dets grimme Fjæs, og saa dets Ansigtstræk pludselig forsvinde. Min Kugle havde knust dets Ansigt. Alligevel sprang det forbi mig, greb fat i Montgomery, og styrtede saa hovedkulds om ved Siden af ham, holdende fast paa ham og trækkende ham med sig. mens det sprællede i Dødskampen.
Jeg stod alene tilbage sammen med M'ling, det døde Uhyre og den liggende Mand. Montgomery rejste sig langsomt over Ende og stirrede drukkent paa det dræbte Dyremenneske ved Siden af ham. Det gjorde ham mere end halvt ædru og han kom paa Benene, skønt med lidt Vanskelighed. Derpaa saa jeg det graa Væsen liste sig forsigtigt tilbage mellem Træerne.
"Se der," sagde jeg og pegede paa det døde
