188
DOKTOR MOREAUS Ø.
Jeg betragtede dem fast. De veg sky tilbage. "Han er stor, han er god," sagde Abe-Manden og kiggede frygtsomt op mellem Træernes tætte Løv.
"Og det andet Væsen?" spurgte jeg.
"Det Væsen, som blødte og løb og skreg og hylede — det er ogsaa dødt," svarede den graa Skabning, stadig betragtende mig.
"Det var godt," gryntede Montgomery.
"Den Anden med Pisken —" begyndte den graa Skabning.
"Hvad han?" spurgte jeg.
"Sagde, at han var død."
Men Montgomery var endnu ædru nok til at forstaa min Bevæggrund til at benægte Moreaus Død. "Han er ikke død," sagde han langsomt. "Slet ikke død. Ikke mere død end jeg er."
"Somme," vedblev jeg, "har brudt Loven. De skal dø. Somme er allerede døde. Vis os nu, hvor hans gamle Legeme ligger — jeg mener det Legeme, som han har kastet fra sig, fordi han ikke længere har Brug for det."
"Det er denne Vej, du Mand som gik ud i Søen," sagde det graa Væsen.
Vi vandrede med disse seks Skabninger til Førere mellem de frodige Bregner og Slyngplanter og Træstammer mod Nordvest. Paa een Gang
