187
MOREAU FINDES.
ved denne lille Flok. De syntes rædselsslagne og forvirrede. "Hvor er han?" spurgte Montgomery.
"Derovre," og det graa Væsen pegede.
"Er der en Lov nu?" spurgte Abe—Manden. "Skal det endnu være saadan og saadan? Er han virkelig død?" — "Er der en Lov?" gentog den hvidklædte Mand. — "Er der en Lov, du den Anden med Pisken? Han er død," sagde det haarede, graa Væsen. Og de stod alle og gloede paa os.
"Prendick," sagde Montgomery og vendte sit sløve Blik mod mig. "Han er død — det er jo tydeligt."
Jeg havde staaet bagved ham under denne Samtale. Jeg begyndte at indse, hvorledes man maatte tage Situationen. Jeg traadte pludselig frem foran ham og opløftede min Røst: "Lovens Børn," sagde jeg, "han er ikke død."
M'ling rettede sine skarpe Øjne mod mig. "Han har forandret sin Skikkelse — han har forandret sit Legeme," vedblev jeg. "I nogen Tid vil I ikke faa ham at se. Han er .... deŕ" — jeg pegede opad — "hvor han kan holde Øje med jer. I kan ikke se ham, men han kan se jer. Frygt Loven."
