164
DOKTOR MOREAUS Ø.
halvvejs havde Lyst til at angribe mig. Ogsaa Satyren gloede paa mig over Hyæne—Svinets fremstaaende Skuldre. Jeg hørte Knaldet af Moreaus Pistol og saa det røde Glimt lyne gennem Forvirringen. Hele Skaren syntes at dreje sig rundt i Skuddets Retning; ogsaa jeg drejede mig, paavirket af de Andres Bevægelse. Et Sekund efter foer hele Flokken, og jeg med, under forvirrede Raab af Sted paa Jagt efter den flygtende Leopard-Mand.
Det er Alt, hvad jeg kan sige med Bestemthed. Jeg saa Leopard-Manden slaa Moreau, men saa løb alting rundt for mig, indtil jeg styrtede af Sted.
M'ling var i Spidsen og lige i Hælene paa Flygtningen. Bagved ham løb Ulve-Kvinderne med lange, springende Skridt og Tungen allerede dinglende ud af Munden. Saa fulgte Svine-Menneskene, vrælende af Spænding, og de to Okse—Mænd i deres hvide Svøb. Derefter kom Moreau midt i en tæt Flok af Dyrefolkene; han havde tabt sin bredskyggede Straahat, i Haanden bar han sin Revolver, og hans lange, hvide Haar flagrede for Vinden. Hyæne-Svinet løb ved Siden af mig og holdt Skridt med mig, mens han skottede stjaalent
