157
HVORLEDES DYREFOLKENE SMAGTE BLOD.
til sig selv. Derpaa vedblev han efter en Pavse: "Jeg gjorde en Dumhed forleden Dag. Min Tjener … jeg viste ham, hvordan han skulde bære sig ad med at flaa og koge en Kanin. Løjerligt nok .... jeg saa ham slikke sine Fingre .... det faldt mig slet ikke ind ...."
Saa tilføjede han: "Vi maa sætte en Stopper for dette. Jeg maa fortælle det til Moreau."
Paa hele Hjemvejen havde han ikke Tanke for andet.
Moreau tog Sagen endnu alvorligere end Montgomery, og jeg behøver næppe at sige, at jeg blev smittet af deres øjensynlige Forfærdelse. "Vi maa statuere et Eksempel," sagde Moreau. "Jeg for mit Vedkommende tvivler aldeles ikke om, at Leopard-Manden er Synderen. Men hvorledes kan vi bevise det? Gid De havde holdt Deres Lyst til Kødmad i Tømme, Montgomery, og ikke indladt Dem paa den Slags fristende Nyheder. Det kan maaske bringe os i en slem Knibe."
"Jeg var et dumt Asen," svarede Montgomery. "Men gjort Gærning staar ikke til at ændre. Og De gav mig jo selv Lov til det, ved De nok."
"Vi maa straks se at faa det afgjort," sagde Moreau. "Jeg haaber, at vi kan stole paa M'ling, hvis der skulde hænde noget?"