146
DOKTOR MOREAUS Ø.
eller beklædte med meget stride Haar, og havde ofte Øjne af en underlig Farve eller som sad paa underlige Steder. Ingen af disse Skabninger kunde le, skønt Abe-Manden kunde udstøde en pjattet Fnisen. Udover disse almindelige karakteristiske Kendemærker havde deres Hoveder kun lidet tilfælles; hver af dem havde bevaret sin særlige Arts Ejendommeligheder: Menneskemærket forvrængede men kunde ikke skjule Leoparden, Oksen, Soen, eller hvilketsomhelst andet eller andre Dyr, som hvert enkelt Væsen var bleven frembragt af. Der var ogsaa meget stor Forskel paa Stemmerne. Hænderne var altid vanskabte; og skønt nogle af dem overraskede mig ved deres uventede Lighed med Menneskehænder, manglede de næsten alle een eller flere Fingre, havde klodsede Negle og savnede Menneskehændernes fine Føleævne.
De to frygteligste Dyremennesker var Leopard-Manden og en Skabning, der var lavet af en Hyæne og et Svin. Større end disse var de tre Okse-Mænd, som havde roet Baaden i Land. Derefter kom den sølvgraa, haarede Mand — "Lovsigemanden", som han kaldte sig — M'ling, og en Blanding af Abe og Ged, der lignede en Satyr. samt forskellige andre Væsener, hvis Oprindelse jeg ikke nærmere undersøgte.
