144
DOKTOR MOREAUS Ø.
helt isoleret beliggende i det store Hav, havde et Fladerum af omtrent en halv Kvadratmil. Den var af vulkansk Oprindelse og paa de tre Sider omgiven af Koralrev. Nogle Fumaroler i dens nordlige Del og en hed Kilde var de eneste Spor af de Kræfter, som for længe siden havde frembragt den. Af og til mærkedes en svag Dirren af et Jordskælv, og stundom bragte Dampskyer Forvirring i den stedse opstigende Røgsøjle. Men det var ogsaa det Hele. Øens Befolkning, fortalte Montgomery mig, bestod nu i over tredsindstyve af disse sælsomme Frembringelser af Moreaus Kunst, deri ikke indbefattet de mindre Vanskabninger, som ikke havde menneskelig Skikkelse, og som levede rundt omkring i Kratskoven. Han havde i Alt frembragt næsten et hundrede og tyve, men mange var døde — nogle, som for Eksempel det krybende, lemmeløse Væsen, han havde fortalt mig om, havde faaet en voldsom Død. Som Svar paa et Spørgsmaal, jeg gjorde, sagde Montgomery, at de virkelig fik Afkom, men at dette i Reglen døde. Der fandtes intet Spor til, at de erhvervede menneskelige Ejendommeligheder gik i Arv til Ungerne. Dersom de vedblev at leve, tog Moreau dem og omformede dem, saa at de fik Menneskeskikkelse. De kvindelige Væsener var mindre talrige end de
