138
DOKTOR MOREAUS Ø.
Han grublede mørkt. "Men jeg nærmer mig den faste Borg. Denne Puma ...."
Efter en Pavse vedblev han: "Og de falder tilbage. Saa snart jeg slipper dem, begynder Dyret igen at liste sig frem, at vise sig i dem ...."
Paany en lang Pavse.
"De anbringer altsaa de Væsener, som De skaber, i hine Huler?" spurgte jeg.
"De tyr selv derhen. Jeg jager Dem bort, naar jeg begynder at mærke Dyret i dem, og saa vandrer de derhen. De er allesammen bange for dette Hus og for mig. Der Findes en Slags Travesti af det menneskelige Samfund derovre. Det kender Montgomery til, thi han blander sig i deres Sager. Han har oplært et Par Stykker af dem til at være vore Tjenere. Jeg tror, at han halvvejs er kommen til at holde af nogle af disse Dyr, skønt han skammer sig ved det. Men det er hans Sag og ikke min. Jeg væmmes kun ved dem og betragter dem som fejlslagne Forsøg. Jeg interesserer mig ikke for dem. Formodentlig følger de det Spor, som Kanaka-Missionæren anviste, og fører en Slags Parodi paa et fornuftigt Liv — de stakkels Dyr! Der er noget, som de kalder for Loven. Og de synger Hymner om, at "alt er dit". De bygger sig Hytter, plukker Frugter og indsamler Urter — de
