133
MENNESKEFABRIKATION.
senere, og derved mistede vi vort Fartøj. Jeg tilbragte lang Tid med at opdrage den Skabning — jeg beholdt ham i det Hele i tre eller fire Maaneder. Jeg lærte ham Begyndelsesgrundene af Engelsk, gav ham et Begreb om at tælle, fik ham endogsaa til at kende Bogstaverne. Men den Slags Ting havde han vanskeligt ved at lære — skønt jeg har truffet Idioter, som havde endnu vanskeligere derved. Han begyndte, hvad hans Aand angik, paa fuldstændig bar Bund; han havde ingensomhelst Erindring om sin tidligere Tilværelse. Da hans Saar var fuldstændigt lægte, og han kun var øm og stiv i hele Kroppen og havde lært at snakke en Smule, bragte jeg ham derover og præsenterede ham for Kanakaerne som en interessant Kammerat.
I Begyndelsen var de gyseligt bange for ham, jeg ved ikke af hvilken Grund — og jeg følte mig temmelig fornærmet derover, thi jeg var stolt af ham — men hans Væsen var saa mildt, og han syntes at føle sin egen Underlegenhed saa stærkt, at de efter nogen Tids Forløb tog sig af ham og gav sig i Lag med hans Opdragelse. Han var lærenem og besad en hel Del Efterlignelsesævne og Perfektibilitet; han byggede sig for Eksempel et Skur, der forekom mig at være bedre end deres egne elendige Hytter. Der var en af Fyrene, som
