127
MENNESKEFABRIKATION.
Øjne kunde undskylde Vivisektionen, skulde være en praktisk Nytte —"
"Ja netop," sagde han. "Men jeg ser nu anderledes paa Tingen, forstaar De. Vi staar paa forskellige Standpunkter. De er Materialist."
"Jeg er ikke Materialist," begyndte jeg hæftigt.
"I mine Øjne — i mine Øjne. Det er netop Spørgsmaalet om Smærten, der adskiller os fra hinanden. Saa længe De føler Dem ilde til Mode ved at se eller høre Smærter, saa længe Deres egne Smærter kan faa Dem til at gøre dette eller hint, saa længe Smærten ligger til Grund for Deres Anskuelser om Synd — saa længe, siger jeg Dem, er De et Dyr, og tænker kun en lille Smule klarere, hvad ethvert Dyr føler. Denne Smærte —"
Jeg trak utaalmodigt paa Skuldrene ad disse Sofisterier.
"Aa, Smærten er saadan en Bagatel! En Aand, der fuldstændigt har aabnet sig for, hvad Videnskaben har at lære, maa kunne indse, at Smærten er en Bagatel. Maaske undtagen paa vor lille Planet, dette lille Gran af kosmisk Støv, som vilde være usynligt for vore Øjne, længe førend vi kunde naa den nærmeste Stjærne — maaske, siger jeg, findes den Ting, vi kalder for Smærte, intetsteds undtagen her. Men de Love, som vi famler os frem imod ....
