124
DOKTOR MOREAUS Ø.
føre Væv fra een Del af et Dyrs Legeme til en anden, eller fra det ene Dyr til det andet, at ændre dets kemiske Reaktioner og Vækstmethoder, at forandre dets Lemmers Ledføjninger, kort sagt at foretage de mest indgribende Modifikationer i dets Bygning?
Og alligevel er der ingen moderne Videnskabsmænd, der har undersøgt denne ejendommelige Videnskabsgren systematisk og for dens egen Skyld, førend jeg kastede mig over den! Nogle af denne Slags Ting har Kirurgien kun grebet til som en sidste Tilflugt; de fleste Begivenheder af denne Art, som vil falde Dem ind, har saa at sige været Tilfældets Værk — er blevne fremkaldte af Tyranner, af Forbrydere, af Heste- eller Hundeavlere, af alle Slags uerfarne, ubehændige Mennesker, der kun har haft deres egne umiddelbare Formaal for Øje. Jeg var den første, der gav mig af med dette Spørgsmaal, væbnet med den antiseptiske Kirurgis Hjælpemidler og med et virkeligt videnskabeligt Kendskab til Biologiens Love.
Og dog skulde man tro, at en lignende Virksomhed maa være bleven udøvet tidligere i al Hemmelighed. Saadanne Skabninger som de siamesiske Tvillinger .... Og i Inkvisitionens Fængseler. Naturligvis var deres Hovedformaal at udvikle