Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/131

Denne side er blevet korrekturlæst

121

MENNESKEFABRIKATION.


Mennesker, havde aldrig været Mennesker. De var Dyr — menneskeliggjorte Dyr — Vivisektionens Triumf.

"De har slet ikke tænkt paa alt det, som en dygtig Vivisektor kan bringe ud af levende Væsenerm sagde Moreau. "Jeg for mit Vedkommende kan blot ikke forstaa, at det, som jeg har gjort her, ikke er bleven gjort tidligere. Smaa Forsøg har man naturligvis gjort — Amputationer, Afskæring af Tungen, Eksstirpationer. De ved selvfølgelig, at man ved en Operation kan kurere et Menneske for at skele — eller paa samme Maade frembringe en Skelen? Og saa er der alle mulige Bortskæringer, sekundære Forandringer, Forstyrrelser i Pigmentlagene, Modifikationer og Ændringer i Fedtvævenes Aflejring. De har utvivlsomt hørt Tale om den Slags Ting?"

"Naturligvis," svarede jeg. "Men disse modbydelige Skabninger, som De —"

"Nu kommer vi til det," sagde han og vinkede ad mig med Haanden, at jeg skulde tie stille. "Jeg er først lige begyndt paa min Forklaring. Alle de nævnte Tilfælde er nu rene Ubetydeligheder. Kirurgien formaar at gøre det, der er bedre. Den kan bygge op, ligesaa vel som rive ned eller forandre. De har maaske hørt om en ganske al-