96
DOKTOR MOREAUS Ø.
Lys henne ved Døraabningen og rakte en kløvet Kokosnød frem imod mig, mens jeg kravlede ind i en anden Krog og satte mig paa Hug. Jeg tog den og gav mig til at gnave paa den saa roligt som muligt til Trods for, at jeg skælvede af Spænding, og skønt Hulens beklumrede Luft var næsten uudholdelig. Det lille, blegrøde Dovendyr stod ved Hyttens Indgang, og et andet Væsen med graagult Ansigt og skinnende Øjne kom hen og stirrede ind over dets Skulder.
"Hæ," lød det fra den mystiske Masse ligeoverfor mig. — "Det er et Menneske! Det er et Menneske!" pjattede min Fører, "et Menneske, et Menneske, et levende Menneske ligesom jeg."
"Hold Mund!" sagde Stemmen i Mørket og gryntede. Jeg gnavede paa min Kokosnød under en virkningsfuld Tavshed. Jeg spejdede ivrigt ind i Mørket, men kunde intet skælne. "Det er et Menneske," gentog Stemmen. "Han kommer for at leve sammen med os?" Det var et tykt Maale med en Slags pibende Bilyd, som forekom mig mærkelig, men Udtalen af det Engelske var paafaldende god.
Abe-Manden saa forventningsfuldt paa mig. Jeg forstod, at der laa et Spørgsmaal i denne Pavse. "Han kommer for at leve sammen med jer," sagde jeg.
