94
der eksisterede Ildhekse, eftersom det modsatte jo ikke kunde bevises.
En saa rask Fyr som Jack Ryan kunde naturligvis ikke holde ud at være fængslet til Sengen længere, end højst nødvendigt. Nogle Hudafskrabninger og Forstuvninger vare ikke ret længe i Stand til at nøde ham til Uvirksomhed. Han havde ligefrem ikke Tid til at være syg.
Jack Ryan var altsaa hurtigt paa Benene igen. Saasnart han havde forladt Sengen, vilde han, førend han genoptog sit vante Arbejde i Forpagtergaarden, først udføre sit tidligere fattede Forsæt, at aflægge sin Ven Harry et Besøg for at faa at vide, hvorfor han ikke havde givet Møde ved Irvine-Festen. Harry plejede jo ellers aldrig at love noget uden at holde det, og denne hans Udebliven forekom derfor Jack aldeles uforklarlig. Efter al Sandsynlighed havde Harry heller ikke hørt noget om Ulykken med »Motala«, skønt denne var bleven udførlig omtalt i alle Bladene. Saa havde han jo maattet vide, hvad der var tilstødt Jack Ryan under Redningsforsøgene. Men i dette Tilfælde vilde det være en usædvanlig Mangel paa Deltagelse fra Harrys Side ikke at komme til Forpagtergaarden for at trykke sin lidende Vens Haand. Naar Harry ikke havde indfundet sig, maatte han have alvorlige Forhindringer. Jack vilde hellere have forsvoret, at der var Ildhekse til, end anset Harry for udeltagende.
Allerede to Dage efter Skibbruddet forlod Jack Forpagtergaarden, saa glad og vel til Mode, som om han ikke længere mærkede det ringeste til sine Saar. Ved en munter Sang vakte han snart Strandklippernes gjal-
