57
nærmere, hvad han havde gjort for at naa sit Maal, og hvorledes det altsaa nu var bevist, at der paa visse Steder i Gruben stadig dannedes Kulgas.
En Time efter at de havde forladt Boligen, havde de tilbagelagt en Strækning af henved en Mil. Ingeniøren, som var opfyldt af Ønsker og Forhaabninger, havde dog ikke agtet videre paa den lange Vej. Han tænkte over alt, hvad den gamle Bjergmand havde sagt ham, og vejede omhyggelig de Beviser, som denne havde givet ham for sin Paastand. Jo, der maatte altsaa virkelig findes en Kulaare der i Nærheden. Der var nu kun det store Spørgsmaal tilbage, om det her drejede sig om et stort og rigt Lag eller kun om et ubetydeligt.
Nu standsede Harry.
»Saa er vi paa det rette Sted«, udbrød Simon Ford. »Gud være lovet, at De endelig er her, Hr. Starr, saa at vi snart kan faa Vished«.
Den gamle Formands Stemme, der ellers lød saa sikkert, skælvede let.
»Vær rolig, kære Simom, sagde Ingeniøren. »Jeg er sikkert lige saa betaget og spændt som I; men lad os nu ikke spilde et eneste Øjeblik«.
Paa dette Sted udvidede Galleriets yderste Ende sig til en mørk Hule. Der var ikke boret nogen Skakt her ned til, og Galleriet, der førte langt ind under Jorden, stod saaledes ikke i nogen direkte Forbindelse med Grevskabet Stirlings Overflade.
John Starr betragtede opmærksomt og med levende Interesse det Sted, hvor de nu befandt sig.
Endnu kunde man paa Væggene se tydelige Spor af de sidste Hakkeslag og nogle Sprænghuller, som man
