56
leve i et Rum, der var opfyldt af Belysningsgas. Ligesom denne bliver ogsaa Sumpgassen til en eksploderende Luftart, saa snart den blandes med en ringe Mængde almindelig Luft. Bliver denne Blanding paa en eller anden Maade antændt, sker der en Eksplosion. som ofte medfører forfærdelige Ulykker.
Det er denne Fare, som Davys Sikkerhedslampe afværger, idet Lampeflammen her er omgivet af et fint Metaltraadsnet, indenfor hvilket Gassen kan forbrænde, uden at den brandbare Luftart udenom kan blive antændt. Denne Lampe er efterhaanden undergaaet en Mængde Forbedringer: Hvis den gaar itu slukkes den. Dersom en Minearbejder, trods det strenge Forbud, vil aabne den, saa slukkes den ogsaa. Men hvor kan der da alligevel opstaa Eksplosioner? Fordi intet, hverken den største Forsigtighed eller de strængeste Forbud, kan forhindre, at en eller anden letsindig eller tankeløs Fyr en skønne Dag alligevel giver sig til at tænde sin Pibe — eller at et Stykke Værktøj, der slaar imod en Sten, frembringer en Gnist.
Alle Kulværker ere ikke i lige høj Grad hjemsøgte af Kulgas. Der, hvor den ikke udvikles, bruger man naturligvis de almindelige Lamper. Men ere Kullene nogenlunde fede, indeholde de altid en vis Mængde flygtige Stoffer, af hvilke der tidt udvikler sig Kulgas i rigelig Mængde. Eksplosioner i saadanne Gruber ere saa meget mere farlige, som selv de Bjergfolk, der ikke ligefrem rammes, let kunne blive kvalte af den ved Forbrændingen udviklede Kulsyre, som meget hurtig udbreder sig over lange Strækninger i Gallerierne.
Medens de gik videre forklarede Simon Ford Ingeniøren
