Side:Det sorte Indien.djvu/52

Denne side er blevet korrekturlæst

48

Han var da kommen til det Resultat, at det hele maatte bero paa et Sansebedrag, der rimeligvis skyldtes et usædvanligt Ekko.

Til andre Tider havde han, naar han tilfældigvis pludselig lod et stærkt Lysskær falde ind i en eller anden skjult Udhuling, set noget ligesom en Skygge smutte bort. Han sprang hurtig til… Intet! ikke engang et Smuthul, hvorigennem et menneskeligt Væsen kunde have unddraget sig hans Forfølgelse.

I den sidste Maaned havde Harry, naar han besøgte den vestlige Del af Gruben, gentagne Gange hørt fjerne Drøn, som om der blev foretaget Sprængninger med Dynamitpatroner. Ved at undersøge dette nærmere havde han ogsaa sidste Gang opdaget, at en mægtig Stenpille var bleven omstyrtet ved Dynamitsprængning. Ved Hjælp af sin Lampe undersøgte han opmærksomt de ved Eksplosionen revnede Vægge. Disse bestod af den Skifermasse, som man særlig i denne Del af Værket hyppigt havde stødt paa midt i Kullagene.

Var nu denne Minesprængning bleven foretaget i den Hensigt at opdage nye Aarer? Eller havde man kun villet ødelægge denne Del af Gruben? Disse Spørgsmaal beskæftigede Harry meget; men selv da han havde gjort sin Fader bekendt med sin Opdagelse, kunde hverken den gamle Formand eller han selv finde en tilfredsstillende Forklaring.

»Det er højst besynderligt,« blev Harry ved at sige »man kan da ikke tænke sig, at der skulde være ukendte Væsener her i Gruben, og dog synes dette jo hævet over enhver Tvivl. Er der foruden os en anden, der efterforsker, om her skulde være endnu et Kullag, der var,