46
lignende Væsener end et Bjergværks mørke hemmelighedsfulde Dyb.
Som omtalt stod de forskellige Gruber alle i Forbindelse med hverandre ved lange Gallerier. Hele Grevskabet Stirling var undermineret og dannede — gennemskaaret paa Kryds og tværs af Tunneler og gennemboret af Skakter, som det var, — en underjordisk Labyrint, der lignede en uhyre Myretue.
Bjergmændene fra de forskellige Skakter mødtes hyppig, naar de gik til eller fra deres Arbejde. De havde derfor nem Lejlighed til at meddele hverandre, hvad de oplevede, og saaledes vandrede Historierne videre fra den ene Grube til den anden, gik hurtig fra Mund til Mund, og der blev naturligvis stadig lagt en Del til.
Der var dog to Mænd, som vare for oplyste og fornuftige til at tro paa al den Snak om Trolde og Aander. Det var Simon Ford og hans Søn. Det beviste de allertydeligst, da de, efter at Arbejdet i Dochart-Gruben var standset, vedbleve at bo i den ensomme Hule. Maaske var den gode Mary nok en Smule overtroisk, men hun beholdt sine Tanker i den Henseende for sig selv.
Selv om Simon Ford og Harry imidlertid havde været lige saa overtroiske, som deres Kammerater, vilde de dog aldrig have forladt Kulværket hverken for Feers eller Aanders Skyld. Deres Haab om at finde en ny Kulaare vilde have faaet dem til at byde Alverdens Troldpak Trods. De kunde ikke forsone sig med den Tanke, at Aberfoyles Kullag skulde være fuldstændig udtømte. Man kunde med Rette sige, at Simon og hans Søn paa dette Punkt havde en ren »Kulsviertro« — denne
