21
nok ved at regne hele Dagen, og jeg har desuden ingen Ro paa mig. Lad os blot komme af Sted.«
»Ganske som De ønsker.«
»Hvordan har din Fader det?«
»Tak, udmærket!«
»Og din Moder?«
»Jo, Tak, rigtig godt.«
»Din Fader har jo skrevet til mig og bedt mig mødes med ham ved Yarow-Skakten?«
»Nej, det var mig, som skrev Brevet.«
»Men saa er det Simon Ford, der har skrevet det andet Brev om, at jeg alligevel ikke skulde komme?«
»Nej, Hr. Starr, det kunde da aldrig falde ham ind. Hvorfor skulde…«
»Naa — det er godt!« afbrød Ingeniøren ham og talte ikke mere om det mærkelige Tilfælde med det unavngivne Brev. Lidt efter sagde han:
»Du kan maaske fortælle mig lidt om, hvad min gamle Ven Simon vil mig?«
»Fader har bestemt ønsket selv at sige Dem det.«
»Men du véd det altsaa?«
»Ja.«
»Naa, saa skal jeg ikke spørge dig mere derom. Men lad os skynde os, for jeg skal ikke nægte, at jeg længes meget efter at tale med din Fader. Det er sandt: hvor bor han egenlig?«
»I Gruben.« »Hvad for noget! I Dochart-Gruben?«
»Ja.«
»Forlod din Familie da ikke Kulværkerne dengang, da Arbejdet standsede?«
