207
Omkring hans Hoved kredsede den umaadelige Harfang paa sine store Vinger.
I dette Øjeblik styrtede en Mand sig dristigt i Søen og begyndte med kraftige Tag at svømme ud mod Baaden.
Det var Jack Ryan. Han anspændte alle sine Kræfter for at naa den afsindige, inden denne fik udført sin djævelske Hensigt.
Silfax saa' ham komme nærmere. Han knuste Lampens Glas, rev den brændende Væge ud af den og holdt den op i Luften.
En Dødsstilhed hvilede over den rædselslagne Forsamling. John Starr havde opgivet alt Haab om Redning og var blot forbavset over, at den uafværgelige Eksplosion ikke allerede havde ødelagt Ny-Aberfoyle.
Silfax skar Tænder af Raseri, da han opdagede, at den altfor lette Gas i Stedet for at udbrede sig i de lavere Luftlag var strømmet op under Grubens høje Hvælving.
Men nu gav han Harfangen et Vink: den greb den brændende Væge i sin Klo, saaledes som den i tidligere Tid saa ofte havde gjort i Dochart-Gruben, og begyndte at svinge sig op under den høje Hvælving i den Retning, hvori Oldingen pegede.
Endnu nogle Sekunder, og Ny-Aberfoyle havde ikke været mere!…
Men hurtig som et Lyn havde Nelly revet sig løs af Harrys Favn og var ilet ned til Søens Bred.
Der raabte hun med høj og klar Stemme:
»Harfang! Harfang! Kom her! Kom her!«
