147
virkelig godt om denne nydelige, lille Nelly. Saadan en ung, hjertensgod Skabning, som endnu aldrig har været uden for Minen, det er netop en Kone for en Bjergmand. Hun er fader- og moderløs ligesom jeg. og hvis du virkelig ikke har i Sinde at forlove dig med hende, og hun for Resten vil tage til Takke med mig…«
Harry saa' alvorlig paa Jack. Han lod ham snakke væk uden at give et Ord til Svar.
Hvad jeg dér sagde, gør dig vel ikke skinsyg Harry?« spurgte Jack i en noget alvorligere Tone.
»Nej, kære Jack«, svarede Harry roligt.
»Naa, ja, men naar du ikke gør Nelly til din Kone, saa har du da i det mindste ingen Ret til at forlange, at hun skal blive gammel Jomfru.«
»Jeg gør heller ikke Fordring paa nogen Ret«, svarede Harry.
Stigen gjorde i det samme en Bevægelse, som vilde have gjort det muligt for Vennerne at skilles, idet den vilde bringe den ene ned, den anden op i Skakten. Men de bleve staaende uden at bryde sig derom.
»Harry», vedblev Jack, tror du, at det, jeg før sagde om Nelly, var mit Alvor?«
»Nej, Jack, det tror jeg ikke.«
»Naa, saa skal jeg tale alvorligt nu.«
»Du! tale alvorligt?«
»Kære Harry,« svarede Jack, »jeg kan i hvert Fald give en Ven et godt Raad.«
»Lad mig da høre, Jack!»
»Du elsker Nelly saa inderlig, som hun fortjener det, Harry! Din Fader og din Moder holder af hende, som om hun kunde være deres eget Barn. Det vilde
