Side:Det sorte Indien.djvu/15

Denne side er blevet korrekturlæst

11

Konvoluten var yderst tarvelig, og Udskriften robedesen Haand, der var meget uvant med at føre en Pen. Han rev Konvoluten op. Den indeholdt kun en Lap Papir, der var gulnet af Ælde, og som syntes at være revet ud af en gammel Notebog.

Paa dette Papir stod blot følgende Sætning:

»Ingeniør Starr behøver ikke at ulejlige sig, da Simon Fords Brev i Mellemtiden er blevet betydningsløst.«  Der var ingen Underskrift.



Andet Kapitel.


Under Vejs.


»Hvad skal nu det sige ?« — John Starrs Tankegang var pludselig bleven brat afbrudt ved dette nye Brev, der stod ganske i Modstrid med det første.

Han tog den halvt iturevne Konvolut op; den bar, ligesom den anden, Aberfoyles Poststempel. Brevet var altsaa i hvert Fald kommet fra samme Sted, men Haandskriften viste klart, at det ikke var den gamle Bjergmand, der havde skrevet det. Derimod kendte Afsenderen aabenbart den gamle Værkførers Hemmelighed, siden han udtrykkelig tilbagekaldte Opfordringen til at give Møde i Yarow-Skakten. Skulde den første Meddelelse virkelig saa hurtig have mistet sin Betydning? Eller vilde man blot skaane ham for at ulejlige sig dertil? Eller havde