Side:Det sorte Indien.djvu/114

Denne side er blevet korrekturlæst

110

tidligere Grubearbejdere med at forlade Plov og Harve for atter at gribe Hakke og Hammer. Saavel den høje Løn, man kunde give ved Driften af det indbringende Værk, som den betryggende Sikkerhed for aldrig at komme til at mangle Arbejde havde gjort, at de uden Betænkning ombyttede Oververdenen med Underverdenen og helt og holdent opslog deres Bopæl i Værket, der frembød saa mange Garantier for et godt, fremtidigt Opholdssted.

Bjærgfolkenes smaa Huse, der vare opførte af Mursten, laa malerisk spredte rundt omkring, nogle ved Malcolmsøens Bredder, andre tæt op til Væggene i Galleriernes Buegange. Huggerne, som arbejde med Økse og Spidshakke, Vognpersonalet, som skaffer Kullene bort, Opsynsmændene, Tømrerne, som sørge for Træbygningsarbejdet i Gallerierne og Skakterne, Vejarbejderne, der vedligeholde de nødvendige Fodstier, Udfylderne, som atter tilstoppe de udtømte Gange med Sten, — kort sagt alle de Bjergfolk der beskæftigedes med de forskellige Arbejder dernede i Dybet, flyttede ned i Ny-Aberfoyle og grundlagde saaledes lidt efter lidt Coal-City, under den østlige Pynt af Kathrinesøen i den nordlige Del af Grevskabet Stirling.

Det var en hel Landsby, som voksede op her nær ved Malcolmsøens Bred. Et kønt lille Kapel satte Kronen paa Værket. Det knejsede højt op over Byen paa en Klippe, hvis Fod badede sig i dette underjordiske Havs Bølger.

Naar hele det ejendommelige underjordiske Landskab belystes af det blændende elektriske Lys, som straalede ned fra mægtige Søjler eller fra Sideskibenes kæmpe-