Agtværdige Mænd saavel blandt de ældre som nyere Theologer, blandt hvilke sidste jeg kiender adskillige, ere af den Mening, at de nyere Stoikere, som levede efter Christi Tid, have laant det Sunde og Gode, som findes i deres Skrifter, af den Christne Lære, og med Flid have skiult de Kilder, af hvilke de have öst det. Hvad Aarsagen er til denne ufordeelagtige Mening om de stoiske Philosopher, om det er Misundelse over Menneskefornuften, at den skulde kunne tænke fornuftigt, eller Frygt for, at Christne-Systemet skulde tabe i sin Værd, i samme Forhold, som Fornuften vandt i sin; eller maaskee Ukyndighed i den stoiske Philosophies hele Omfang, dette vil jeg lade være uafgjort. Jeg vil allene undersöge, om den Beskyldning, man förer mod de nyere Stoikere er grundet eller ugrundet. Jeg troer ikke, man bör nedsætte Fornuftens Værd for at ophöie Religionens. Den taber intet ved, at Fornuften i mange Ting har kunnet lære det samme, ligesom den derved intet vinder, at Fornuften forringes. Men derved taber den, at man söger at ophöie dens
