89
terne havde til saadan Opblæsthed, viser han dernæst, idet han irettesætter dem, fordi de havde taalt i Menigheden en Mand, som levede i Blodskam med sin Stivmoder (Kap. 5), og fordi de førte Trætter for de hedenske Domstole, samt fandt Løsagtighed tilladelig (Kap. 6). Derefter følger Svar paa adskillige Spørgsmaal, som Korinterne i deres Brev havde gjort til ham. Først om Ægteskabet og den ugifte Stand (Kap. 7). Dernæst om Nydelsen af Kjødet af Dyr, som vare ofrede til Afguder, og om Brugen af den kristelige Frihed i det hele (Kap. 8—10). Om Kvinders Klædedragt i Menighedsforsamlinger, og om Misbrug ved Kjærlighedsmaaltiderne og Nadveren (Kap. 11). Om den Hellig-Aands Naadegaver, deres Værd og rette Brug, især om Profetgaven og Talen i Tungemaal (Kap. 12—14). Om de dødes Opstandelse og det kristeligt uforsvarlige i at negte denne (Kap. 15). Endelig slutter han i Kap. 16 med Anvisning til en Indsamling til Menigheden i Jerusalem og med adskillige mindre Meddelelser og Slutningsformaninger.
