Denne side er blevet korrekturlæst
481
Peders andet Brev, 1. 2. Kap.
der i eders Hjærter[1], idet I først og fremmest mærke eder dette, at ingen Skrift-Profeti[2] lader sig udlægge af sig selv. Thi aldrig blev en Profeti fremført ved et Menneskes Vilje, men fra Gud talede Mennesker, baarne af den Hellig-Aand[3].
2det Kapitel.[4]
Men der opkom ogsaa falske Profeter iblandt Folket[5], ligesom der ogsaa blandt eder vil komme falske Lærere, som ville indsmugle ødelæggende Partier, idet de endog negte den Herre, som har kjøbt dem[6], hvorved de føre en brat Undergang over sig selv. Og deres Udsvævelser ville mange efterfølge, for hvis Skyld Sandhedens Vej vil blive be-
- ↑ d. e. indtil I af de indtrædende, Tegn se, at Herrens Dag er forhaanden, og Gud giver eder Visheden derom i eders Hjærter (jfr. Mt. 24, 33; Lk. 21, 28).
- ↑ Ingen Skrift-Profeti (ingen Profeti i Gl. Test.) lader sig udlægge af sig selv, derved at man tager denne enkelte Profetis Ord for og udlægger dem efter sin egen Forstand. Dette skulle I først og fremmest lægge Mærke til, fordi der er adskillige, som "fordreje" Skrifterne (3, 16) ved deres uvidende Udlæggelser, og som derved forvirre Menighedens Tro paa Herrens Tilkomst.
- ↑ Det var Mennesker, der talede (udtalte Profetierne), men de talede fra Gud (sendte af ham, i hans Ærende), idet de vare baarne af den Hellig-Aand, løftede op til at skue ud fra et højere Stade, end Mennesker ellers kunne se ud fra. — Heri ligger, at for at kunne forstaa og udlægge Profetierne ret maa man føres af den samme Hellig-Aand, hvilket atter forudsætter, at man lever i den kristne Tro (2 Tim. 3, 15).
- ↑ Kap. 2: Advarsel mod de kommende falske Lærere, som negte "Kristi Kraft" (1, 16). — Der vil komme falske Lærere iblandt eder og forføre mange; men deres Dom er vis (V. 1-3). Thi saa vist som Gud fordum lod Dommen komme over de ugudelige, men udfriede de retfærdige, vil han ogsaa nu gjøre dette og ramme de ugudelige (V. 4-9), som forføre de ubefæstede ved deres Bespottelse af al Højhed, deres Kjødelighed, Havesyge og højtravende Tale (V. 10-19). Thi de ere frafaldne fra Kristentroen, som de dog en Gang havde modtaget (V. 20-22).
- ↑ Folket, ɔ: Israel, hvor de sande Profeter "talede fra Gud", 1, 21.
- ↑ De negte, at Jesus er Herren, hvem de tilhøre og skylde Lydighed, fordi han har kjøbt dem (1 Kor. 6, 20; Aab. 5, 9) og i Kraft af sin Gjenløsningsgjerning har Ejendomsret til dem (Tit. 2, 14). De holde altsaa Jesus for et blot Menneske. — V. 1-3, jfr. Jud. 4.
