Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/455

445

Jakobs Brev, 3. 4. Kap.

og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt^[1]. Og Retfærdigheds Frugt^[2] saas i Fred for dem, der stifte Fred.

4de Kapitel.^[3]

Hvoraf kommer der Krige, og hvoraf Stridigheder iblandt eder? Mon ikke heraf: af eders Lyster, som føre Krig i eders Lemmer^[4]? I attraa, og I have ikke; I myrde^[5] og misunde, og I kunne ikke opnaa; I strides og kriges^[6]; I have ikke, fordi I ikke bede. I bede, og I faa ikke, efterdi I bede ilde, for at I kunne øde det op i eders Nydelser. I utro^[7]! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab mod Gud^[8]! Hvo som altsaa vil være Verdens Ven, gjør sig til Guds Fjende. Eller mene I, at Skriften siger det hen i Vejret^[9]? Med Nidkjærhed attraar han den Aand, han gav

1. Den er først og fremmest ren, fri for urene Bevæggrunde; men deraf følger dernæst "Sagtmodighed" (V. 13) i alle Retninger.
2. d. e. den Udsæd, som har Retfærdighed til Frugt. Mening: de fredsommelige, som stifte Fred (Mt. 5, 9), blive retfærdige for Gud (se 1, 20 Anm.; Hebr. 12, 11), og kunne vejlede andre til Retfærdighed.
3. Kap. 4, 1—5, 12: Holder eder uplettede af Verden (1, 27). — Al den udvortes og indvortes Ufred hos eder kommer af eders Begjær efter Verdens Nydelser; men dette er uforeneligt med at høre Gud til. Holder eder derfor med udelt Hjærte ydmygt til ham (4, 1-10). Taler ikke ondt om hverandre, thi Gud er eders Dommer (V. 11. 12). Vogter eder for verdslig Tryghed i eders Foretagender; I raade jo ikke selv for Livet og Fremtiden (V. 13-17). De rige, som undertrykke de fattige, maa vente deres Dom (5, 1-6). Men I skulle være langmodige i Forventning om Herrens nære Tilkomst; og fremfor alt: sværger ikke! (V. 7-12).
4. Føre Krig, imod det, der hindrer eder i at naa eders Lyst.
5. Myrde, er vist at forstaa aandelig: hade (l Joh. 3, 15).
6. I kunne ikke opnaa det, for hvis Skyld I "myrde og misunde"; derfor strides I og kriges.
7. Ordret: I Horekvinder, ɔ: I, hvis Sjæle ere utro mod Gud, eders Ægteherre; thi idet I saaledes attraa Verden, falde I fra ham, hvem hele eders Hjærte skulde tilhøre (jfr. Mt. 12, 39).
8. Jfr. Mt. 6, 24; 1 Joh. 2, 15.
9. Hvad Skriften siger, viser tilbage paa V. 4, at "Venskab med Verden er Fjendskab mod Gud". Disse Ord findes vel ikke ordret i Gl. Test.; men Tanken er udtalt mange Gange, hvor der siges, at Israel ved at