Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/448

438

Jakobs Brev, 2. Kap.

2det Kapitel.^[1]

Mine Brødre, haver ikke vor Herres Jesu Kristi, Herlighedens Herres Tro med Persons-Anseelse^[2]. Dersom der nemlig kommer ind i eders Synagoge^[3] en Mand med Guldring paa Fingeren i pragtfuld Klædning, og en fattig i skiden Klædning ogsaa kommer derind, og I da se paa ham, der bærer den pragtfulde Klædning, og sige: sæt du dig her i Mag! og til den fattige sige I: staa du der! eller: sæt dig nede ved min Fodskammel! — tvivlede I da ikke hos eder selv^[4] og bleve Dommere med onde Tanker? Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro^[5] og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham? Men I have vanæret den fattige^[6]! Er det ikke de rige, som underkue eder, og

1. Kap. 2: Yderligere Paavisning af, at den kristne Tro bør føres ud i Livet. Jak. advarer mod at anse Personer og fremhæve de rige fremfor de fattige (V. 1-4). Dette strider nemlig baade mod Guds Forhold til de fattige og mod Kjærlighed til Næsten; og den, der handler saaledes, er en Lov-Overtræder (V. 5-13). Tro uden Gjerninger er unyttig og død, hvilket ogsaa ses af Abrahams og Rahabs Exempler (V. 14-26). — Hele Kap. er en nøjere Udførelse af 1, 22-25.
2. d. e. naar I have Kristi Tro, maa I ikke anse Personer. — Jesu Kristi Tro, ɔ: den Tro, som han har forhvervet os og givet os, altsaa = "Sandheds-Ordet, det indplantede Ord", 1, 18. 21. — Der kunde ogsaa oversættes: Troen paa vor Herre Jesus Kristus (jfr. Rom. 3, 22 Anm.). Men havde det været Jakobs Mening, vilde han sikkerlig have skrevet: "mener ikke, at I kunne have Troen" o. s. v. — At vor Herre Jesus Kristus er Herlighedens Herre, fremhæves for at minde Kristne om, at den jordiske Herlighed har intet Værd for dem, der have ham til Herre.
3. Udtrykket eders Synagoge tyder paa, at de Jødekristne i Adspredelsen havde deres særegne kristelige Forsamlings-Lokaler, til hvilke dog ogsaa Ikke-Kristne havde Adgang (smlg. 1 Kor. 14, 23 ff.). Sammenhængen viser nemlig, at hverken den rige eller den fattige, som her omtales, var Medlem af Menigheden (eder).
4. Tvivlede om, at en saadan Færd var rigtig og forenelig med Troen.
5. V. 5-7 = Se I ikke, at det netop er de fattige, som Gud har udvalgt til at faa Del i hans Naade (jfr. 1 Kor. 1, 26-28), og at derimod de rige ere Menighedens Fjender?
6. Altsaa gjort lige det modsatte af, hvad Gud har gjort mod de fattige.