Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/445

Denne side er blevet korrekturlæst

435

Jakobs Brev, 1. Kap.

sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens skjønne Udseende gaar tabt[1]; saaledes skal ogsaa den, rige visne i sine Veje. Salig er den Mand, som holder Fristelse ud; thi naar han har staaet sin Prøve, skal han faa Livets Krans[2], som Gud har forjættet dem, der elske ham.

Ingen maa, naar han fristes, sige: det er af Gud jeg fristes[3]; thi Gud kan ikke fristes af ondt, og selv frister han ingen. Men enhver fristes, idet han drages og lokkes af sin egen Lyst[4]; derefter, naar Lysten har undfanget, føder den Synd, og naar Synden er fuldvoksen, føder den Død[5]. Farer ikke vild, mine elskede Brødre! Al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ovenfra ned fra Lysenes Fader[6],

  1. Jfr. Es. 40, 6. 7.
  2. Livets (Sejers-)Krans (jfr. Aab. 2, 10; 1 Kor. 9, 25); ɔ: Sejers-Lønnen, som bestaar i det evige, fuldkomne Liv i Gud. Jfr. Mt. 10, 22; 24, 13.
  3. Ordret: fra Gud, ɔ: det er fra Gud, min Fristelse kommer; han er Skyld i den (ved at føje mine Kaar, som de ere, eller ved at give mig en saadan "Natur", som jeg har, e. dl.; smlg. 1 Mos. 3, 12). — Det er indlysende, at der her tales om Fristelse i en anden Betydning end i V. 2, nemlig om Lokkelse til enkelte Synder, hvorved den onde Lyst vækkes.
  4. Den umiddelbart dragende og lokkende Magt ligger altid i vor egen Lyst, selv om denne er vakt af andre "Fristere" (Djævelen eller Mennesker).
  5. Lysten undfanger, naar man med bevidst Vilje optager i sig det onde, som man lokkes til; deraf fødes Synd (ej blot den udførte, men ogsaa den bestemt besluttede); og naar Synden er fuldvoksen (ordret: fuldendt, ɔ: har naaet sit fulde Maal og Udvikling, nemlig naar man ikke vil omvende sig fra den; jfr. 5, 20), føder den Død, den aandelige og evige; jfr. Rom. 6, 16. 23 o. a. Men naar saaledes Fristelsen fører til Død, kan den ikke komme fra Gud, fra hvem kun gode Gaver komme, V. 17.
  6. Meningen er: fra Gud kommer ikkun gode og fuldkomne Gaver (fuldkomne, ɔ: saadanne, som fuldt kunne give, hvad vi trænge til, altsaa Naadens aandelige Gaver). Lysenes Fader (et Udtryk, som ellers ikke findes i den hellige Skrift) betegner Gud som den Fader (til os, hvem han har "født", V. 18), som billedlig aabenbarer sit Væsen i Himmellysene, der uvilkaarlig drage vore Øjne til sig, naar vi se opad, hvor de gode Gaver komme fra. Han er altsaa den Fader, hvis Væsen