Jakob og hans Brev.
Forfatteren af dette Brev nævner sig i Tilskriften (Kap. 1, 1): "Jakob, Guds og Herrens Jesu Kristi Tjener". Hermed betegnes, at han havde et særegent Hverv i Menigheden, i Guds og Kristi Tjeneste (jfr. 1 Kor. 4, 1; Fil. 1, 1); men om han var Apostel eller ej, kan ikke ses af disse Ord. Imidlertid viser den Myndighed, hvormed han tiltaler sine Læsere, at han af disse kjendtes for en Mand, hvis Ord havde Vægt. Men Spørgsmaalet er da, hvem denne Jakob er. Blandt Apostlene var der to af Navnet Jakob. Den ene var Jakob Sebedæos's Søn, Broder til Johannes, der tilligemed ham var en af de første, som "forlod alt og fulgte Jesus", og hørte til de tre af Apostlene, som Jesus havde knyttet nøjest til sig (se Indl. til Joh. Ev. I. S. 320). Han led Martyrdøden Aar 44, idet han blev henrettet i Jerusalem af Kong Herodes Agrippa (Ap. Gj. 12, 2). Den anden var Jakob Alfæos's Søn, ogsaa kaldet "den lille" (formodentlig = den yngre). Hans Fader, som ogsaa kaldes Klopas, er os ubekjendt; hans Moder hed Maria og var en af de troende Kvinder, som stode ved Jesu Kors og overværede hans Begravelse, og som kom til hans Grav Paaskemorgen (Joh. 19, 25; Mt. 27, 56. 61; Mk. 15, 40. 47; 16, 1; Lk. 24, 10). Om hans Liv og Virksomhed læse vi intet videre i N. Test., men Kirkefædrene fortælle, at han forkyndte Evangeliet i det sydlige Judæa og derefter i Ægypten, hvor han led Martyrdøden. Foruden disse to nævnes der jævnlig i N. Test. en Mand
