375
derfor vare de blevne sløve til at høre saavelsom til at haabe, og slappe til at optage Kristenlivets Kamp (5, 11; 6, 12; 12, 3), og adskillige af dem forsmaaede den kristne Menigheds Forsamlinger (10, 25), ventelig fordi de foretrak den mere storartede Tempeltjeneste og mente at have nok i den.
Det er nu Hebræer-Brevets Øjemed at afvende den Fare, der saaledes truede Menigheden, og at standse den paa den Vantroens og Tvivlens Skraaflade, som den var kommen ud paa. Forf. viser da, hvorledes Jesus Kristus, den ny Pagts Mægler, er Sønnen, Guds Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede, der efter at have fuldbragt sit Gjenløsningsværk sidder ved Guds højre Haand som den evige Konge, højt over Englene, der kun ere Tjenere. Derfor bør vi vel vogte os for at slippe hans Ord; thi vel blev han fornedret, men kun for ved sin Død at bane os Vej til den Herlighed, som han selv er gaaet ind til, og for at fri os fra Synd og Død og blive vor barmhjærtige og trofaste Ypperstepræst (Kap. 1. 2). Og han er saa højt ophøjet over Moses, som Sønnen er det over Tjeneren; men naar Gud udelukkede fra sin Hvile dem, der vare gjenstridige mod Moses, hvor meget mere maa da vi vogte os for ved Vantro at forspilde Guds-Hvilen, som Kristus vil føre os ind i! Lader os holde fast ved Bekjendelsen og i Tro paa vor medlidende Ypperstepræst Jesus med Frimodighed søge Guds Naades Hjælp (Kap. 3. 4). Dernæst gaar Forf. over til sit Hovedæmne, Kristi fuldkomne Ypperstepræstedømme, hvorved han er bleven den ny Pagts Mægler, den der baade har stiftet og opretholder den. Han har baade den indre og den ydre Betingelse for at være Ypperstepræst, hvilket han som Guds Søn er "efter Melkisedeks Vis" (Kap. 5, 1-10). Betydningen heraf ville Læserne kun kunne forstaa, naar de lade sig føre videre, ud over den sjælefarlige Sløvhed i Troen og Haabet, som de ere faldne i, hvilket Forf. alvorligt lægger dem paa Sinde (Kap. 5, 11—6, 20). Jesus Kristus er nemlig Ypperstepræsten efter Melkisedeks Vis, som giver sine den fuldkomne Frelse, hvorfor det ufuldkomne levitiske Præstedømme saavelsom selve Loven er afskaffet ved ham (Kap. 7). Den Helligdom, hvor han udøver sin Præstegjerning, er ikke afbilledlig, som den gamle Pagts, men er selve Himlen, ligesom han ogsaa
