327
Afrejse derfra lod han Timoteos "blive tilbage for at styre Menigheden, samt for at modarbejde Vildfarelsen (1 Tim. 1, 3), og han drog selv videre til Makedonien, hvor han da kunde opfylde sit tidligere Løfte om at komme til Filippi (Fil. 2, 24). Under sit Ophold i disse Egne har han da først skrevet Brevet til Titus og sandsynlig noget senere 1 Timot. Det var hans Agt at tilbringe Vinteren i Byen Nikopolis i det nordvestlige Grækenland (Tit. 3, 12), hvor han da kunde føre det Værk videre, som han paa sin tredje Rejse havde grundet i Illyrien (Rom. 15, 19). Om han har naaet denne sin Hensigt, vide vi ikke; men han maa i hvert Fald være rejst tilbage til Efesos (jfr. 1 Tim. 3, 14). Maaske er han her i Asien bleven sat under Anklage (2 Tim. 1, 15) og derfra ført til Rom; i hvert Tilfælde synes han i temmelig stor Skynding at være rejst derfra over Milet og Korint (2 Tim. 4, 20) til Rom, hvor han paany kom i Fangenskab, og hvorfra han skrev 2 Tim. med sin nær forestaaende Død for Øje (2 Tim. 4, 6). Om Pavlus paa denne fjerde Missionsrejse ogsaa har opnaaet sit tidligere Ønske at komme til Spanien (Rom. 15, 24), kan ikke ses af Hyrdebrevene, der ikke indeholde nogen Hentydning dertil. Det troligste er, at han aldrig har naaet at udføre denne Plan.
Det første Brev til Timoteos.
Timoteos var fra Lykaonien i Lilleasien, formodentlig fra Byen Lystra, hans Fader var en Græker, hans Moder Evnike en Jødinde. Baade hun og hans Mormoder vare før ham blevne troende Kristne (2 Tim. 1, 5), utvivlsomt ved Pavlus's Forkyndelse, da han paa sin første Rejse var i Lystra (Ap. Gj. 14, 8 ff.); og det er troligt at Timoteos, som den Gang har været ganske ung, af dem er ført til Troen, (2 Tim. 3, 14). Naar Pavlus kalder ham sit "Barn" (1 Kor. 4, 17; 1 Tim. 1, 2), ɔ: sin Discipel, maa dette altsaa forstaas i en lidt videre Betydning end ellers. Pavlus synes nemlig først at have lært ham at kjende, da han paa sin anden Rejse igjen kom til Lystra, hvor han syntes saa godt om ham, at han besluttede at tage ham med paa sin Rejse
