326
var nødvendig for Kristne (1 Tim. 1, 7; Tit. 3, 9), samt krævede adskillig selvvalgt Afholdenhed (Tit. 1, 15; 1 Tim. 4, 3. 8); de førte en Lære om "Slægtregistre", ɔ: Æonrækker, som vare "udstrømmede" fra Gud, forbunden med fabelagtige Overleveringer af jødisk Udspring (1 Tim. 1, 4; 4, 7; Tit. 1, 14; 3, 9), og gjorde sig til af en højere Viden ("Kjendskab"), som dog i Virkeligheden kun var tomt Ordgyderi, uden Frugt for Livet (1 Tim. 6, 20; 2 Tim. 2, 16; Tit. 3, 9).
I det Hensyn, som Ap. tager til denne Vranglære, kan man til Dels finde Grunden til, at der i disse Breve findes en Del Udtryk og Begreber, som ikke forekomme i hans øvrige Breve. Naar han saaledes stadig betegner Kristenlivet og Kristendommen i det hele ved Ordet "Gudsfrygt" (1 Tim. 2, 2. 10 o. a.), og atter og atter fremhæver "den sunde Lære, de sunde Ord" (1 Tim. 1, 10; 6, 3 o. a.), eller naar han fremhæver en vigtig Sandhed ved de Ord: "den Tale er troværdig" (1 Tim. 1, 15; 3, 1 o. a.), saa ere disse Udtryk sikkerlig valgte i Modsætning til Vranglærernes tomme og ufrugtbare Ordgyderi og Disputeren. Men der findes mange andre Ord og Udtryk, som ikke kunne have et saadant Øjemed, men tyde paa, at disse Breve ere skrevne paa en anden og sildigere Tid, end alle Pavlus's andre Breve. Og det samme stadfæstes end mere derved, at de historiske Forhold, som der hist og her i Hyrdebrevene sigtes til, ikke kunne finde Plads i den Del af Pavlus's Liv, som er omtalt i Ap. Gj., men vise hen til en senere Tid. Der kan næppe være Tvivl om, at disse Breve ere skrevne, efter at han er kommen ud af sit Fangenskab i Rom (Aar 64), Br. til Titus og 1 Timot. paa en fjerde Missionsrejse, som han da har foretaget sig, og 2 Timot. under et nyt Fangenskab i Rom, kort før hans Martyrdød (se ovfr. S. 5 f.). Efter de historiske Træk, som Hyrdebrevene indeholde, kunne vi gjætte, at Ap.s fjerde Rejse har gaaet omtrent saaledes. Først er han rejst til Kreta, hvor han efter nogen Tids Virksomhed efterlod Titus for at fuldende Ordningen af Menighedernes Forhold (Tit. 1, 5), medens han selv drog videre til Lilleasien. Her har han formodentlig gjæstet Kolossæ (Filem. 22) og især Hovedstaden Efesos, hvor han fandt, at Gnostikerne havde fundet Indgang, som han alt tidligere havde forudsagt (Ap. Gj. 20, 29 f.). Ved sin
