309
Pavlus's første Brev til Tessalonikerne, 4. Kap.
forurette og bedrage sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt saadant, ligesom vi ogsaa før have sagt eder og udtrykkelig vidnet. Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggjørelse[1]. Derfor altsaa, hvo som forkaster dette, forkaster ikke et Menneske, men Gud, som ogsaa giver sin Hellig-Aand i eder[2].
Men om Broderkjærligheden have vi ikke behov at skrive[3] til eder; thi I ere selv oplærte af Gud[4] til at elske hverandre; det gjøre I jo ogsaa mod alle Brødrene i hele Makedonien. Men vi formane eder, Brødre, til at gjøre ydermere Fremgang og til at sætte eders Ære i at leve stille og passe hver sit og arbejde med eders Hænder, ligesom vi paabøde eder[5], for at I maa vandre sømmelig for dem udenfor[6] og ikke trænge til nogen.
Men vi ville ikke, Brødre,[7] at I skulle være uvidende med
- ↑ Ordret: i Helliggjørelse (eller: Helliggjorthed), ɔ: til at leve i Helliggjørelse.
- ↑ Gud giver eder stadig sin Hellig-Aand, for at han skal føre eder til Helliggjorthed; derfor vil det at forkaste disse Formaninger ej alene være at forkaste Gud, som kaldte eder til Hellighed, men ogsaa at "bedrøve den Hellig-Aand". Ef. 4, 30.
- ↑ Andre læse: have I ikke behov, at man skriver.
- ↑ Oplærte af Gud, ved den Hellig-Aand (Hebr. 8, 11).
- ↑ Der er en tilsyneladende kristelig Iver, som viser sig i Lyst til at gjøre Opsigt med sin Kristendom og i at have travlt med andres Forhold, medens man forsømmer sin egen jordiske Gjerning, og denne Skjævhed havde faaet Indgang blandt Tess. (jfr. 2 Tess. 3, 6-12). Man mener ofte, at den var en Følge af, at de ventede Herrens Dag som nær forestaaende; men derom skriver Ap. aldeles intet (jfr. Mt. 24, 45 Anm.). Derimod minder han dem om, at Kristenlivet og Broderkjærligheden skal vise sig i at leve stille, uden at søge at gjøre Opsigt (1 Tim. 2, 2), og passe hver sit, ikke blande sig i andres Sager (1 Ped. 4, 15; 2 Tess. 3, 11), og ikke at ligge Brødrene til Byrde, men arbejde med sine Hænder for sit Udkomme (Ap. Gj. 20, 34; Ef. 4, 28).
- ↑ Jfr. Fil. 2, 15; 4, 8; Tit. 2, 8-10; 1 Ped. 2, 12 o. a.
- ↑ Kap. 4, 13—5, 11: Om de hensovede troende og om Herrens Dag. — De hensovede troende skulle ikke staa tilbage for dem, der opleve Herrens Tilkomst, thi de skulle opstaa og saa med disse være altid
løshed, at de ikke kjende Gud og derfor kun have det jordiske og den jordiske Nydelse for Øje; jfr. Rom. 1, 21-25; Ef. 4, 18. 19 Anm.