Det første Brev til Tessalonikerne.
Tessalonika, nu kaldet Saloniki, var i det 1ste Aarhundrede e. Kr. den største og anseligste By i Makedonien. Den laa ved den nordlige Ende af Terma-Bugten (nu: Bugten ved Saloniki), der dannede en god Havn, samt ved den store Handelsvej, som tværs igjennem Makedonien forbandt Italien med Østerlandene, og denne Beliggenhed gjorde den til en meget betydelig og blomstrende Handelsstad, omtrent lige saa stor som Korint. Foruden den græske Befolkning i Byen boede der ogsaa mange indvandrede Romere og en stor Mængde Jøder, som her havde en Synagoge. Hvorledes Evangeliet blev bragt dertil, fortælles Ap. Gj. 17, 1-9. Pavlus kom nemlig til Tessalonika paa sin anden Missionsrejse, ledsaget af Silas (Silvanus) og Timoteos, efter at han havde maattet forlade Filippi (Aar 52 eller 53). Som sædvanligt vendte han sig først til Jøderne med Evangeliet, og skjønt hans Ophold i Byen næppe har varet mere end højst et Par Maaneder, fik han dog grundet en blomstrende Menighed, bestaaende af "nogle Jøder og en stor Mængde Grækere", især saadanne som iforvejen havde været Proselyter. Herover bleve Jøderne harmfulde, Og de fik vakt et Pøbelopløb imod Pavlus, samt anklagede ham for Byens Øvrighed for at prædike Oprør mod Kejseren. Som Følge heraf maatte han og hans Ledsagere forlade Byen; de droge derfra til Berøa, hvorfra Pavlus, efter at have grundlagt en Menighed ogsaa der, drog videre til Atén. Her var han opfyldt af mange ængstelige Tanker om, hvorledes det skulde gaa den unge Menighed i Tessalonika, og om at den ikke skulde holde Stand i de Farer, som den var udsat for. Det samme Fjendskab mod Evangeliet, som havde nødt Pavlus til
