Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/19

Denne side er blevet korrekturlæst

9

Breve falder dette Brev i en belærende og en formanende Del. Den første Del omfatter 1—11 Kap., hvori der, efter en Hilsen og Indledning (1, 1-17), som slutter med at udtale Brevets Grund-Æmne: "Evangeliet er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror", først vises, at alle, baade Hedninger og Jøder, ere Syndere og hjemfaldne til Guds Vrede, som Loven ikke kan frelse fra, da den kun fører til at erkjende Synden (1, 18—3, 20). Men nu ved Evangeliet føres Mennesket uden Loven til Retfærdiggjørelse og Fred med Gud, i Kraft af Jesu Kristi Frelsergjerning, hvorimod Loven kun øger Synden (3, 21—5, 21). Og Evangeliet er en Guds Kraft til Helliggjørelse, fordi de troende staa under Naaden og ere frigjorte fra Loven, ved hvilken Mennesket førtes i des dybere Trældom under Synden, og fordi de føres af Guds Aand, som er os Pantet paa, at vi skulle naa den fuldkomne Frihed og Frelse (6—8 Kap.). At Israel er blevet forskudt, maa ikke vække Tvivl om Guds Trofasthed; thi da Frelsen alene hviler paa Guds frie Naade, men Israel vilde retfærdiggjøre sig ved egne Gjerninger, saa er Guds Frelses Ord blevet vendt til Hedningerne, dog kun for at Frelsen fra dem skal komme til Israel, naar Hedningernes Fylde er gaaet ind i Guds Rige (9—11 Kap.). Den anden Del (12—16 Kap.) indeholder Formaninger til Menigheden til som nye Mennesker at omgaas i indbyrdes Kjærlighed og Ydmyghed (12—13 Kap.), og til Overbærelse og kjærligt Hensyn til de svage Brødre, hvis Samvittighed følte sig tynget af forskjellige Ting, som Kristne ellers have Frihed til (14, 1—15, 13). Endelig sluttes der med en Del personlige Oplysninger og med Hilsener (15, 14—16, 27).