60
Mattæos-Evangeliet, 12. Kap.
hverken i denne Tidsold[1], ej heller i den tilkommende. Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god, eller lader Træet være slet, og dets Frugt slet[2]; thi paa Frugten kjender man Træet. I Øgle-Unger, hvorledes kunne I tale, hvad godt er, naar I ere onde? thi af Hjærtets Overflod taler Munden. Et godt Menneske fremfører det gode af sit gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører ondt af sit onde Forraad. Men jeg siger eder, at hvert utilbørligt Ord, som Menneskene tale, det skulle de gjøre Regnskab for paa Doms-Dagen[3]; thi ud af dine Ord skal du retfærdiggjøres[4] og udaf dine Ord skal du domfældes. Da svarede nogle af de Skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: Lærer, vi ønske at se et Tegn[5] af dig. Men han svarede og sagde til dem:
- ↑ I den hellige Skrift ses Tilværelsen som faldende ind under to store "Tidsolde", sammenhængende Tidsløb, først denne Tidsold, som afsluttes med Dommen og "Tidens Fuldendelse" (se 13, 39 Anm.), og derefter den tilkommende, eller: "hin Tidsold".
- ↑ d. e. sæt, at Træet er godt eller slet (ordret: "raaddent", se 7, 17 Anm.), saa bliver Frugten ligedan; og saaledes viser nu eders Frugt ɔ: eders Tale (V. 34), hvad Slags Træ I ere (jfr. 7, 20 Anm.), hvordan eders Hjærte, eders inderste Personlighed er.
- ↑ d. e. der skal oprinde en Doms—Dag, da Menneskene skulle staa til Regnskab (jfr. 18, 23 ff.) for hvert utilbørligt Ord (ordret: unyttigt, d. e. ondt, "ufrugtbart", Ef. 5, 11); og da gjælder det, om man kan faa Tilgivelse derfor, eller ej (V. 32).
- ↑ d. e. kjendes retfærdig; dine Ord vise nemlig, hvordan dit Hjærte er.
- ↑ Et Tegn, som øjensynlig viser, at du er Davidssønnen (V. 23, jfr. 16, 1). De krævede dermed, at Jesus skulde fremtræde i sin Ophøjelse; og han svarer dem V. 39 f., at dette kun skulde ske gjennem hans Død og Opstandelse (jfr. Joh. 2, 19). Men dette var ingenlunde et saadant Tegn, som denne utro Slægt krævede det, et der kunde fritage dem for Omvendelse og Tro; det var et Tegn, som pegede i den
Og derfor kan denne Synd ikke angres, thi den begaas kun derved. at Mennesket kvæler sin Samvittighed. (Angeren er det sikre Kjendetegn paa, at den Hellig-Aand ikke er bespottet). Men derfor kan Bespottelse af Aanden heller ikke være nogen enkeltstaaende Synd, men er Frugten af et Liv i Gjenstridighed. Og Jesus siger ikke her, at Farisæerne have bespottet Aanden, men kun at de ere paa Veje dertil, de "modstaa Aanden" (Ap. Gj. 7,51), idet de tilskrive Løgnens og Mordets Aand den Gjerning, som de i deres Hjærte vidste stammede fra Gud.
